Vi har samlet 0 fødselsdagsflag fra 0 danske webshops, så du nemt kan sammenligne priser, rabatter og modeller.
Ingen produkter at vise lige nu — kig forbi igen snart.
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 0 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
Et fødselsdagsflag er sjældent bare ét flag. De fleste danske hjem ender med en lille samling: et hejseflag til flagstangen i haven, et par bordflag til morgenbordet, en flagguirlande over døren og en pose kageflag i køkkenskuffen. Det er forskellige produkter med forskellige krav, og det er præcis dér, de fleste køb går skævt.
Denne guide gennemgår typerne, størrelserne, materialerne og de kutymer, der knytter sig til flagning i Danmark. Målet er, at du kan bestille det rigtige første gang — og at flaget stadig ser præsentabelt ud til næste års fødselsdag.
Groft sagt deler fødselsdagsflagene sig i fire familier. Hejseflaget er det store Dannebrog til flagstangen. Bordflaget er det lille flag på en pind eller stang med fod, som står på bordet. Flagguirlander og flagranker er de sammenhængende rækker af små flag på en snor. Endelig er der kageflag og kagepynt — de allermindste flag på tandstikkerlignende pinde.
Dertil kommer vimpler, langflag og bannere, som ikke er fødselsdagspynt i snæver forstand, men ofte købes sammen med resten. Overvej, hvad du faktisk mangler, før du lægger i kurven: mange køber et stort hejseflag, fordi det er det, man forbinder med flagning, og opdager bagefter, at det var bordflagene og guirlanden, der skulle bruges til festen indendørs.
Har du ikke flagstang, er hejseflaget uinteressant. Så er det bordflagene, guirlanden og kagepynten, der bærer dagen. Bordflag findes både som enkeltflag på en lille stang med træfod eller messingfod og som sæt med flere flag, der kan fordeles ned langs bordet.
Har du flagstang, afhænger valget af, hvor synlig markeringen skal være. Et hejst Dannebrog signalerer over hækken, at der er noget at fejre, mens bordflagene hører til hyggen indenfor. Mange vælger begge dele og supplerer med en flagranke over hoveddøren eller langs kagebordet.
Størrelse er det hyppigste fejlkøb. Et flag, der er for lille til stangen, ser forkert ud, og et flag, der er for stort, slæber og slides. Til bordflag handler det mest om proportionerne på bordet: et stort bordflag på et lille kaffebord fylder for meget, mens et miniflag forsvinder på en lang buffet.
Til guirlander skal du måle spændet, før du bestiller. Mål afstanden mellem de to punkter, du vil hænge ranken op i, og læg lidt til, så snoren kan hænge naturligt i en bue frem for at være spilet stramt ud. Har du en lang gang eller en hel terrasse, er det ofte billigere at købe én lang ranke end at knytte flere korte sammen.
Til hejseflag følger flaglængden flagstangens højde. Producenter og forhandlere angiver typisk, hvilken flagstangshøjde et givet flag passer til, og den anvisning er den nemmeste at læse efter — den er mere pålidelig end et øjemål fra haven.
Kender du ikke stangens højde, så mål den, inden du bestiller. Flag til flagstang sælges i faste længder, og der er ikke meget at justere bagefter. Tjek samtidig, at flaglinen og karabinhagerne er i orden, og at flagets stropper eller ringe passer til det ophæng, du har.
En flagguirlande er den billigste måde at gøre et rum festligt på. Kig efter, om flagene er syet fast på en kraftig snor eller blot limet på en tynd tråd — det afgør, om ranken overlever nedtagning og opbevaring til næste år.
Til udendørs brug skal du være opmærksom på materialet. Papirranker tåler ikke regn og bliver hurtigt slatne, mens stof- eller plastranker klarer en dansk sommerdag bedre. Vind er den anden fjende: en ranke, der er spændt hårdt op mellem to faste punkter, river lettere end en, der hænger med lidt slæk.
Kageflag er små papirflag på træpinde, som sættes i lagkagen eller boller. De sælges typisk i poser med mange stykker og er engangspynt — regn ikke med at bruge dem igen.
Vær opmærksom på pindene. De er spidse, og de skal tælles op, når kagen er skåret for, så ingen får en pind med i munden. Skal der også være levende lys i kagen, så hold papirflagene i god afstand fra flammerne. Papir og stearinlys hører ikke sammen.
Flagdug til hejseflag er typisk vævet polyester, som er valgt, fordi det tåler vind, sol og fugt bedre end naturmaterialer. Bomuld og andre naturfibre findes også, ofte i mindre flag og i bordflag, hvor slid ikke er noget problem.
Papir bruges til kagepynt og til de billigste guirlander. Plast findes i miniflag og i simple ranker. Der er ikke ét rigtigt materiale — der er et rigtigt materiale til hver brug. Skal flaget hejses år efter år, betaler et kraftigt stofflag sig. Skal det stå i en lagkage én gang, gør papir det fint.
Bordflagets fod afgør, om flaget står pænt eller vælter i sildesalaten. Træfødder og metalfødder er tunge nok til at holde et lille flag oprejst, mens de letteste plastfødder er ustabile, så snart nogen støder til bordet.
Tjek også, at stangen passer i foden. Sælges flag og fod hver for sig, er der ingen garanti for, at diameteren stemmer. Køber du et sæt, er det problem løst på forhånd, og det er som regel den nemmeste vej, hvis du ikke allerede har fødder liggende.
Kig på syningen. Et velsyet flag har dobbeltsøm hele vejen rundt og en forstærket kant i hejseenden, hvor trækket er størst. Løse tråde og skæve sømme er de første tegn på, at flaget ikke holder mange sæsoner.
Farveægthed er det andet parameter. Rød er en farve, der falmer i sollys, og et flag, der hænger ude hele sommeren, vil før eller siden blive lysere. Producenter angiver ofte, om dugen er UV-behandlet eller egnet til udendørs brug. Der er ingen grund til at gætte — læs varebeskrivelsen.
Til privat brug bruger man stutflaget, altså det almindelige rektangulære Dannebrog. Splitflaget — det med de to spidser — er forbeholdt staten og en række institutioner med særlig tilladelse, og det er ikke noget, man hejser til sin egen fødselsdag.
Kutymen er, at flaget hejses om morgenen og tages ned ved solnedgang. Dannebrog skal ikke hænge ude om natten, medmindre det er belyst, og det bør ikke røre jorden. Er du i tvivl om reglerne for flagning på bestemte dage, findes der officielle vejledninger — det er værd at slå op frem for at gætte.
Kagepynt og papirranker ligger i den absolut billigste ende og er nærmest impulskøb. Bordflag med fod ligger et lille skridt over, afhængigt af om foden er plast eller træ. Hejseflag til flagstang er den dyreste kategori, og her spænder prisen bredt efter størrelse og dugkvalitet.
Får du mere for pengene i den dyre ende? Til hejseflag: ja, typisk i form af kraftigere dug, bedre søm og længere levetid. Til kagepynt: næppe. Prioriter kvaliteten dér, hvor flaget skal holde til vejr og vind, og spar på det, der alligevel ryger i skraldespanden efter kaffen.
Det klassiske fejlkøb er et hejseflag i forkert længde, fordi stangen aldrig blev målt. Nummer to er en guirlande, der viser sig at være halvt så lang som spændet over terrassen. Nummer tre er papirpynt købt til udendørs brug i september.
Et fjerde og mere ærgerligt fejlkøb er at købe flagene enkeltvis. Skal du bruge otte bordflag, er sæt næsten altid billigere end otte separate køb — og du undgår, at flag og fødder ikke passer sammen.
Stofflag kan som regel vaskes, men følg producentens anvisning på mærket — ikke et generelt vaskeråd fra nettet. Tørring i tørretumbler er sjældent en god idé til flagdug. Lad flaget hænge til tørre, og læg det væk helt tørt, ellers får du pletter og lugt til næste sæson.
Opbevar flag og ranker mørkt og tørt. Lys nedbryder farverne, også når flaget ligger i vindueskarmen i garagen. Rul ranken op om et stykke pap frem for at proppe den i posen — det sparer dig for en times udredning næste gang, der er fødselsdag.
Ja. Der er ingen forskel på flagene til de forskellige mærkedage — det er den samme Dannebrog. Et sæt bordflag og en flagranke dækker fødselsdag, konfirmation, barnedåb og studenterfest.
Det afhænger af bordet. Et flag, der skygger for gæsten overfor, er for stort. Vælg en højde, hvor man kan se hen over flaget, når man sidder ned.
Kun hvis materialet tåler det. Papirranker skal ind, når det regner. Stof- og plastranker klarer det bedre, men også de holder længere, hvis de tages ned mellem festerne.